Historien om en rock-klub
Rockmusikken var erklæret død. Det var måske mest ønsketænkning for modstanderne, men der var noget om snakken. Efter al balladen og presseomtalerne, da rock'n'roll blev introduceret i Danmark i efteråret 1956, var der blevet lidt stille på rockfronten. Den rå og rebelske rock var modereret til en pænere popmusik, som passede til hitlisterne.
Det der senere fik betegnelsen The Day the Music Died var ulykken i februar 1959, hvor både Buddy Holly, Ritchie Valens og The Big Bopper døde. Elvis Presley var indkaldt som soldat, Bill Haley & his Comets og The Everly Brothers spillede nu mest countrymusik. Little Richard var blevet præst og Tommy Steele var nu varité-sanger. Nye idoler på scenen var Paul Anka, Neil Sedaka, Fabian og Pat Boone, som sammen med Cliff Richard repræsenterede den ufarlige pop.
Herhjemme havde Otto Brandenburg og flere andre tidligere rock'n'roll-ere skiftet repertoire og image, så de nu var stuerene. Og midt i det hele, så ville folk nu gerne høre det, vi nu kalder exotica. Hawaii-musik, Sydamerikansk folkemusik, sømandssange og ikke mindst calypso, som det blev præsenteret af Nina og Frederik med stor international succes. Jan & Keld's stemmer gik overgang og i provinsen var det mest jazzklubberne, som samlede de unge.
Men nogle unge rødder, der var blevet bidt af rock'n'roll-en synes at det hele var for pænt. De havde allerede i nogen tid selv spillet rock, og de havde ikke noget imod lidt larm i gaden. Nu var det blevet muligt at få rigtige elektriske blokguitarer og forstærkere. De var nye og dyre, så de skulle bruges. Teddy Edelman, Torben Sardorff, Jørgen Gamst, Preben Devantier, Mogens Petersen og flere andre unge musikerspirer ville høres. De spillede i diverse københavnske orkestre og løb ofte på hinanden på amerikanerbarerne og spillestederne. Kødbyen, Enghave Plads, Hot Club i Vanløse osv. De havde antennerne ude efter engagementer også uden for hovedstaden.
Teddy Edelman befandt sig ved Solrød Strand en dag i starten af 1961. Han hørte nogle af de lokale tale om rockmusik. Hvorledes de måtte tage turen til København for at høre den gode rockmusik, men inderligt ønskede, at der skete noget i Køge. "Hvor skal ungdommen i Køge gå hen om aftenen?" spurgte Flemming Larsen. Han var selv ung, og arbejdede som fotograf i København, hvor der var flere steder med rockmusik. De faldt i snak. Edelman og nogle af hans kammerater gav dem ret: "To biografer og en jazzklub kan vel ikke dække behovet for underholdning. Hvorfor starter I ikke selv en rock-klub her?" "Det kan vi da ikke sådan bare" "Hvorfor ikke? Jeg kender orkestrene. De vil gerne til Køge. Bare ring".
Ideen ville ikke forsvinde hos de unge køgensere. Især Flemming Larsen besluttede at tage rockmusikerne på ordet. "Vi besluttede af lave en slags underholdningsklub". På en stiftende generalforsamling valgtes en bestyrelse på fem køgensere og to københavnere. "Vi vil bl.a. lægge vægt på optræden af solister og lade medlemmerne være medbestemmende, når vi tilrettelægger programmerne" sagde Flemming Larsen. Og bestyrelsesmedlem og også København-pendler Anne Merethe Koch supplerede: "Vi vil gerne skabe et sted, hvor de unge i Køge og omegn kan samles hele året rundt til forskellige arrangementer - især musik og danseaftener. Ikke noget med spiritus og bølleoptøjer. På programmet står bl.a. amatøraftener, hvor klubbens egne medlemmer skal optræde, foredragsaftener og udflugter til nærmeste omegn. Vi håber at kunne samle ca. 300 medlemmer".
De fik hurtigt rekrutteret 50 medlemmer til klubben, og efter nogen søgen fandt de egnede lokaler. Et orkester indvilgede i at spille gratis, hvis det skulle give underskud, et køgensisk firma ydede økonomisk støtte til plakatophængning, polititilladelsen kom, annoncer til avisen indleveret og søndag d. 30. juli 1961 var valgt som premieredag. Hotel Søvilla ligger lidt nord for Køge, men "her har vi fået et stort lokale til rådighed" fortæller Flemming Larsen "og vi har ordnet det sådan, at der bliver privat busforbindelse fra Torvet om eftermiddagen. Arrangementet kommer til at strække sig over to-tre timer. Festens clou bliver kåringen af miss Hot Circle, som vælges ved afstemning blandt gæsterne. Hun får bl.a. en grammofonplade i præmie og bliver æresmedlem i klubben. Rock Finn, der er kendt fra TV, radio og grammofonplader er solist i The Rock Boys. Og i pausen optræder solisten Freddy Rasmussen".
Klubbens transportproblem blev løst med en kreativ idé, som andre arrangører siden benyttede flittigt. 'Popbusser afgår fra Køge Torv' blev siden en helt almindelig forteelse, når der blev arrangeret pop og rock for de unge i Køges omegn. Ca. 100 unge tegnede medlemskab i løbet af eftermiddagen, og klubben var nu en realitet. Men hvor stort var behovet for en musikklub af denne slags når det kom til stykket?
Det første og de næste arrangementer gav underskud, som bestyrelsen selv dækkede. Med beskedne 100-150 unge gæster pr. aften i 1961 holdt man imidlertid fast på at afholde 14-dages arrangementer, og det lykkedes efterhånden at etablerede Club Hot Circle som en af de bedste på Sjælland udenfor København. Orkestrene var glade for at spille her og med en medlemstilgang i løbet af 1962 til i alt 655 kunne man efterhånden køre man med konstant overskud fordi medlemmerne var trofaste gæster. Der var et behov for at høre uforfalsket live rock. F.eks. havde man et overskud på 1.000,- til et The Cliffters-arrangement, og en årlig balance på over kr. 19.000. DUI-Huset/Theodorhus var allerede blevet klubbens nye sted for afholdelse af rock-arrangementerne, men en ansøgning til Sdr. Skole gav pote, og det blev klubbens bedste hjemsted.
I sommeren 1962 indledtes et samarbejde med tre andre rock-klubber. Det var 'Blue Moon' i Roskilde, 'Blue Heaven' i Slagelse og 'Club Gonzales' i Ringsted. Man holdte nogle indledende møder, således at man kunne præsentere ideen om sammenslutning på generalforsamlingerne i sommerperioden. De andre tre klubber havde et beskedent medlemstal, og de kørte med underskud, så ideen var, at Køge's succes kunne smitte af på de andre klubber. De bevarede deres selvstændige bestyrelser. Navnet Club Hot Circle kunne de bruge som 'filialer', da Køge skulle fungere som hovedkontor. Et mindre underskud i de andre klubber kunne dækkes ved lån i Køge-klubben. Bl.a. ved hjælp af at arrangere bustransport fra Køge ville man således forsøge at redde de andre klubber.
Det skortede heller ikke på visioner. Formanden udtalte på generalforsamlingen: "Det endelige mål er en såkaldt 'rock-festival' i Roskilde-hallen, som formodentlig, hvis alt går efter beregning, vil blive holdt indenfor en overskuelig fremtid. Og uanset sammenlægningen af klubberne vil Hot Circle, Køge forsøge at nå et andet stort mål: Et arrangement med Cliff Richard som solist! Vi har en chance om kort tid, når han kommer til København og giver optræden i Falkoner-Centret. Derinde får han 25.000,- for en times optræden, men den mulighed foreligger, at han vil optræde i Køge med moderation. Vi vil gå med til et honorar op til 5.000."
Det ville Cliff ikke. Rockfestival i Roskilde lyder måske meget bekendt, men var dengang noget helt nyt i Danmark. Indtil andet er bevist, er dette altså Danmarks første rock-festival! (Først i 1971 lagde Dyrskuepladsen græs til Sound Festival og dermed starten på Roskilde-festivalen) D. 9. Februar 1962 mødtes 11 deltagende orkestre og masser unge fra store dele af Sjælland.
Til de fleste arrangementer i 1962-63 kunne man læse om besøg på 200-300 unge og et medlemstal på ca. 550. Klubben holdte i 1964 arrangementer hver anden lørdag, men blev standset da skolekommisionen skriftligt meddelte, at klubben ikke fortsat kunne benytte Sdr. Skole lokaler. Bestyrelsen havde netop skrevet kontrakt med The Starfighters med aftale om tre arrangementer. Ved at betale orkesteret forud, havde klubben sparet 400,- men ville beløbet nu være tabt? Skolekommisionen lovede dog at arrangementet umiddelbart efter brevet kunne afholdes, og borgmester Aage Sund gav tilsagn om, at de øvrige to arrangementer kunne afholdes.
Lokaleproblemerne, svigtende besøg samt en udsigt til gæld fik til sidste Flemming Larsen til at stoppe klubben i Køge. Kort tid efter - 31. august, besluttede den nyvalgte bestyrelse i Ringsted at fortsætte klubben der - frigjort fra den nu lukkede hovedafdeling i Køge.
Claus Hellgren Larsen
